Spring til...

Snoezelhuset

Snoezelhus er et sansehus, hvor du kan opleve dine sanser i et nyt perspektiv

Snoezelhuset

Snoezelhus er et sansehus, hvor du kan opleve dine sanser i et nyt perspektiv.

Du kan gå på opdagelse og få vækket dit sansesystem (snuse) eller slappe af i krop og sind (døse).

Det er et trygt og inspirerende miljø, som kan tilpasses dine behov.

Derudover indbyder huset til samvær, kommunikation og samspil i et sansemæssigt kontrolleret miljø.

Snoezelhuset er beliggende på Rosenkildevej 53 A, 4200 Slagelse.

I Snoezelhuset er der 4 forskellige rum.

Sansestimulering kan anvendes målrettet til at forebygge under-og overstimulering.

Formålet er at vedligeholde funktioner samt at fremme velvære og trivsel.

Når du besøger Snoezelhuset er du sammen med en ledsager/personale, som guider dig og vil være sammen med dig.

Aktivitetens længde afhænger af hvad du har lyst til og kan rumme på dagen, men dog højst en time. 

 

Booking

Snoezelhuset er åbent hver dag, men bookes på forhånd af dit personale.

Bookingen er tidsinddelt mellem alle vores samt Rosenkilde Skole, så der er bestemte tider, hvor børn/borgere fra de forskellige områder kan bruge huset.

Personalet, der skal understøtte dig i Snoezelhuset, skal have gennemgået introduktionskursus til Snoezelhuset for at kunne ledsage dig. Dette er for at sikre, at sanseoplevelserne bliver kvalitative, målrettet og at faciliteterne anvendes korrekt.

Herefter booker personalet en tid i Snoezelhuset. Når man har booket en tid i Snoezelhuset, har man adgang til alle 4 rum i det tidsrum.

Hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til Snoezelhuset, kan du kontakte Sofie Johansen.

Ergoterapeut og snoezelkonsulent

Sofie Johansen

20 29 48 87 sojaa@slagelse.dk